SJD logo

Jagtegnethedstest (JET)

Hvad er JET?

Jagtegnethedstest (JET)

Adgangskrav til JET1 og JET2:

Alle stående kontinentale hunde i alderen fra 10 måneder og op efter med FCI-stambog kan deltage

JET1 indeholder følgende:

Jagtsøg på mark og i tæt vegetation: Hund skal med god energi og i god kontakt til fører afsøge både åben mark samt tæt vegetation. Hunden skal vise at den er letførlig og selv vil holde kontakt til fører.

Vildtapportering med slæb: Et stykke jagtbart fuglevildt eller tamdue kastes ca. 20-25 fra hunden og slæbes nu 30-40 ud af syne for hunden. Hunden skal apportere og aflevere til føreres hånd.

Pürsh, med og uden line:  Hunden skal gå koblet ad en ca. 50 m lang rute, gerne i åben skov eller bevoksning.  Ruten skal indeholde to knæk og kan følge en naturlig veksel i terrænet. Linen tages af, og hund samt fører, fortsætter pürshen yderligere ca. 50 meter, igen skal ruten indeholde to knæk.

Ro på post: Alle deltagende hunde sættes på samme tid af udenfor et stykke skov, en remise eller krat. Der skal være ca. 10 til 25 meter mellem hundene. Hundene skal være uden line.  Området drives igennem af et par klappere og der afgives mindst 2 skud med signalpistol. Hundene skal forblive på deres pladser og forholde sig i ro.

Psyke: Bedømmelsen af hundens psyke er en helhedsbedømmelse, som afspejler dommernes observationer i løbet af en lang prøvedag. Det betyder at hunden er under bedømmelse fra den ankommer til prøvepladsen til den forlader stedet igen. Også når den opholder sig i bilen eller mellem afprøvninger.  I løbet af dagen skal dommerne mindst en gang samle alle hunde omkring sig så de står meget tæt op af hinanden eller f.eks. køre en tur i en jagtvogn.

JET2 indeholder følgende:

Kanin-/ræveslæb med efterfølgende apportering: Slæbet skal være ca. 200 meter langt lagt i u-form med to 90 graders knæk. Skal så vidt muligt gå igennem levende hegn, dige eller andet terrænskifte to gange. Kaninen/rovvildtet lægges for enden af slæbet.

Afsøgning af afvekslende areal samt spontan apportering af fuglevildt: På et areal på 1-2 ha, udlægges uset for hund og fører et stykke fuglevildt. Formålet er at afsøge arealet efter jagtbart vildt samt at finde det udlagte stykke vildt, der skal apporteres spontant.

Apportering fra vand:  Et apportemne slæbes i siv eller oppe på land ca. 30 til 40 meter og emnet lægges for enden af sporet. Hunden skal svømme selvstændigt eller dirigeres over åbent vand.  Idet hunden er på vej tilbage til fører, udkastes endnu en ande- eller svømmefugl, nu på åbent vand og der skydes.

Fri ved fod og afdækning: Over en ca. 100 meter lang strækning i skov skal fører og hund følge en pürschsti. Der udpeges et markeret område, hvor hunden skal efterlades. Fører fortsætter ca. 100 meter længere frem. Der afgives et skud når fører forlader hunden og ét, når han er 100 meter væk.   Efter 1 minut kaldes hunden ind.

Flere hunde i apportsøg: Alle testens deltagende hunde er ukoblet ved deres føres side med en indbyrdes afstand på 4 til 5 meter. Omkring 30 meter fra hundene, udlægges 6 stk. vildt Der skydes et skud fra området, hvor vildtet ligger, umiddelbart før hvert sæt hunde sendes i søg.   Dommerne sender nu to hunde af gangen ud for at apportere. Når hunden har bragt to stykker vildt til førers hånd, skal hunden forblive ukoblet og i ro ved førers side.  Formålet er at se to hunde, der apporterer i samme område samt at se om de øvrige hunde kan forholde sig i ro under skud og når andre hunde arbejder. 

PSYKE:
Bedømmelsen af hundens psyke er en helhedsbedømmelse, som afspejler dommernes observationer i løbet af en lang prøvedag. Det betyder at hunden er under bedømmelse fra den ankommer til prøvepladsen til den forlader stedet igen. Også når den opholder sig i bilen eller mellem afprøvninger. I løbet af dagen skal dommerne mindst en gang samle alle hunde omkring sig så de står meget tæt op af hinanden, nøjagtig som man gør under en pause i jagten, eller f.eks. køre en tur i en jagtvogn.

Se yderligere i regler for JET1 og JET2